Mæglere

Viser alle 13 resultater

Gelænder

Vore gelændere er alle fremstillet af i træsorterne Nordsvensk Fyr hovedsalig til indendørs brug, og Nordsvensk Gran der er velegnet til udendørs brug. Et par modeller er trykimprægnerede med henblik på at de anvende til vore trykimprægnerede stakitprofiler.
Enkelte modeller har en glat underside, og er tiltænkt at man her borer huller til fastgørelse af balustrene. Denne type gelændere er også velegnede til brug langs vægge, på indersiden af en trappe, eller som overligger på et rækværk af andet materiale.
De fleste af vore gelændere er konstrueret på den specielle måde, at der på undersiden er fræset en 20 mm bred, og 16 mm dyb kel, hvori der er anbragt en firkantet liste af samme størrelse som lige akkurat passer i kelen. Formålet med dette er, at når man skal samle gelænder med balustre, tager man den firkantede liste ud af gelænderet, monterer skruer gennem listen ned i balustrene. Hvor der er tale om rækværker op langs trapper, skæres balustrene i det aktuelle smig forinden. Når den firkantede liste er monteret på samtlige balustre, som om det var et gelænder, tager man den resterende del af gelænderet og lægger på plads over den firkantede liste med balustrene, og monterer med enkelte skruer nede fra gennem den firkantede liste op i gelænderet. Nu har man et færdig monteret gelænder hvor skruerne ikke er synlige. Dette samle system har det fordel at, man slipper for at skulle bore huller til balustrene, og at det er betydeligt lettere at samle.
Hvis man bruger den samme type gelænder, til at samle rækværker med stakitprofiler, så passer stakitprofilerne op i den fræsede kel, hvilket gør at konstruktionen bliver meget stabil når der sømmes eller skrues skråt ind nede fra.
Gelænderne der alle fås i længder på 2400 mm, har følgende bredder: 45 mm passer til 40 mm balustre – 65 mm passer til 40 og 53 mm balustre – 85 mm passer til 65 mm balustre – 115 mm passer til 85 mm balustre – 128 mm passer til flere modeller – 150 mm passer til 130 mm balustre.
De fleste gelændere ligger lager, ellers levering inden for 14 dage. Priserne ligger fra kr. 219,- til kr. 640,- pr. stk. á 2400 mm.