Eksempler på rækværk

Viser alle 21 resultater

Rækværk

Vore forskellige typer rækværk dækker et stort område, opbygges individuelt, og der kan vælges forskellige typer, vha. balustre, stakitprofiler, samt spinkle søjler fra gulv til loft, der fungerer som en rumadskillelse.
Samtlige materialer til vore rækværker er fremstillet i træsorterne Nordsvensk Fyr, Nordsvensk Gran, Bøg – og Ask. Andre træsorter produceres efter opgave.

Vore balustre fås i forskellige mønstre, og længder på: 330mm, 500mm, 700mm, 800mm, 850mm, 900mm, 910mm, og 1180 mm.
De fleste balustre har et firkantet stykke i top og bund, medens andre leveres med runde ender til at bore i.
Balustrene leveres i følgende tykkelser: 32mm, 40mm, 53mm, 65mm, 85mm, og 130mm.
Balustrene er tilpasset vort unikke håndliste system, som letter monteringen, hvad enten rækværket følger en trappe, eller et ligeløb på f.eks. en repos.
Enkelte af vore balustre er meget kraftige, og passer ind i ældre ejendomme, og har en fordelagtig lav vægt, hvilket er formålstjenligt på f.eks. balkoner, som belastes mindre.

Stakitprofiler fås i forskellige mønstre, og anvendes sammen med vor håndliste system.
Ved at anvende håndlister ovenpå profilerne, lukker man endetræet ovenfra, og nedbrydning af træet undgås, ligesom man ved at anvende vort bundliste system forneden forhindrer råd i rækværket.

Til at samle rækværkerne bruges håndlister, bundstokke, eller bundlister. Disse fås i længder á 2400mm.
Ved enderne og undervejs hænges rækværkerne op på Endestolper (aka. Mæglere/Soldater), disse fås i 1180mm længde, og i tykkelserne: 65mm, 85mm, 130mm, og 170mm, enkelte af disse fås også som trykimprægnerede.
Hertil fås også stolpelåg og stolpetoppe i forskellige størrelser.

De fleste rækværk materialer ligger på lager, hvis ikke, vil leveringstiden være ca. 14 dage.
Priserne på rækværker varierer efter de enkelte designs og træsorter, og priserne vil da ligge mellem kr. 350,- og kr. 3.000,- pr. meter.