Søjler

Viser alle 26 resultater

Søjler

Vore søjler (stolper, pæle), der er fremstillet af træ, fører vi dels i et fast program, og dels fremstilles de efter opgave.

Det faste program i søjler er fremstillet i træsorterne Nordsvensk Fyr, Nordsvensk Gran, samt Eg. De fleste af søjlerne er lamineret af 2 til 4 stykker, således at sprækninger i træet imødegås. Søjlerne er enten firkantede med et drejet stykke, fræsede med et langsgående mønster, eller fasede. Normalt leveres søjlerne ubehandlede, men enkelte varenumre fås dels trykimprægnerede, og dels i en hvidmalet udgave.

Det faste program af søjler er normalt lager, og kan derfor leveres straks, hvis ikke lager, er leveringstiden ca. 14 dage. Priserne på disse ligger fra kr. 660,- til 1940,- kr.

Forskellige søjler

Søjlér efter opgave, kan leveres i flere forskellige træsorter, lige som vi fremstiller disse i mønster efter ønske, både som drejede eller fræsede mønstre. Der ud over fremstiller vi søjlerne med profilerede mønstre efter opgave på 1- 2 – 3 – eller alle fire sider. Leveringstiden kan variere lidt efter opgavens art.

Søjler af træ har flere anvendelsesmuligheder, følgende kan nævnes: Understøtning til overbygninger, ved opbygning af indgangspartier, ved svalegange, understøtning af balkon eller veranda, omramning af hoveddør, stolper til carport, pergolaer og lignende. Indvendig anvendes søjlér oftest ved forskellige former for understøtning, ved trapper og hems, til dekorative formål ved rumdeling, til opbygning af himmelseng.

I sortimentet indgår søjler af Eg der er særdeles velegnet til indendørs formål, da disse falder godt sammen med mange møbler i hjemmet. Profilerede søjlér kan ud over de ovennævnte muligheder, anvendes som træskelet til bygninger, såkaldt stolpelaft, i disse tilfælde skæres mønster på to sider på hjørnestolper, en side på stolper midt på væggen, og alle fire sider på fritstående stolper. Denne type søjlér fremstilles i længder, tykkelser, og med mønster efter ønske, kan anvendes som den bærende konstruktion i større og mindre bygninger.